Følelsen af at være hjemme! :-)

Nu har jeg været hjemme et par ugers tid, men da jeg har haft travlt med at besøge venner, familie osv. endte bloggen desværre i glemmebogen :-)

Nu er det blevet hverdag hjemme i Danmark igen og lige nu bruger jeg min tid på at skrive opgaver.

Jeg er glad for at være hjemme blandt alle dem jeg bedst kan lide, men det har været lidt ensomt i starten. Heldigvis bor jeg ikke alene, men eftersom min kæreste arbejder hvert dag og jeg har skullet skrive opgave hjemmefra, har jeg til tider følt mig alene.

Inden jeg rejste til Vietnam elskede jeg at være alene herhjemme og jeg er da også sikker på jeg snart vender mig til det igen. Men det føltes som lidt af en omvæltning, eftersom jeg de sidste 6 måneder, konstant har været sammen med 4 andre mennesker i huset i Hanoi. Jeg ved fra dem jeg boede sammen med i Hanoi, at de har haft det lidt på samme måde, med at det kan føltes som en stor omvæltning- især hvis man bor alene her i Danmark og dermed skal hjem til en tom lejlighed.

Ud over dette har jeg kunnet mærke at jeg savner hverdagen i Hanoi, dette hænger måske sammen med at jeg bor i Korsør (som der er en meget lille by). Da jeg først ankom til Vietnam skulle jeg lige vende mig til, at der var mennesker overalt omkring en på gaden, noget jeg aldrig har prøvet før. Men som tiden gik, voksede det på mig og jeg endte med at syntes, at det på en måde var meget betryggende at man aldrig gik alene rundt i gaderne. Og efter at have boet i en storby i så lang tid, kan det godt føltes lidt underligt at komme tilbage til en meget lille og meget stille by i lille Danmark igen.

Jeg er dog sikker på at dette også bare kræver lidt tilvænning, for når alt kommer til alt har jeg altid været meget glad for natur og rolige omgivelser- noget der kan være en udfordring at finde i Hanoi! :-)

Som en lille afrunding på min blog, vil jeg opfordre alle der har mulighed for, at tage i udlandspraktik til at gøre der! Man skal være forberedt på, at hvis man tager til Hanoi i Vietnam kan man få sig lidt af et kulturchok, så man skal være klar på at tage imod nye udfordringer med et åbent sind. Men når det så er sagt, så er Vietnam et fantastisk smukt land og hovedstaden Hanoi har så meget kulturelt at byde på. Så man kommer absolut ikke til at kede sig!

Ligeså er jeg blevet utroligt overrasket over hvor tryg man kan føle sig i så STOR en storby. Men dette har jeg erfaret, hænger sammen med deres religion og kultur. I Vietnam passer man på hinanden og ikke mindst udlændinge og dette betød ligeledes at jeg faldt hurtigt til- på trods af kulturforskellen.

Jeg fortryder i hvert fald ikke at jeg tog min praktik i Vietnam. At bo i en anden kultur, er helt klar noget der skal opleves på egen hånd, før man sådan rigtigt kan forstå det :-)

Jeg håber i i læsere har nydt at følge min blog, tak for denne gang.

Jeanette Hersbak

Mit liv i VN!

Livet i Vietnam!

Med kun 14 arbejdsdage tilbage i Hoa Thui Tien, må det være på tide at lave en opdatering om mit liv, og om mine tanker omkring de sidste 4 måneder her i Asien.

For det første.. Fuck hvor er livet fedt i Vietnam!

Til alle der bare så meget som overvejer at tage en praktik i Vietnam, vil jeg sige gør det..

De første par uger jeg tilbragte i Hanoi, var jeg desværre ikke synderligt imponeret. Jeg kunne slet ikke overskue tanken om at der var så lang tid, til at jeg kunne tage hjem til alle mine kære igen. Tanken om dette, ødelagde lidt mit førstehåndindtryk af et ellers overraskende dejligt land.

Efter 4 måneder, kan jeg nu fortælle at jo mere jeg lærer om den vietnamesiske kultur, jo bedre syntes jeg om den. I VN deler man alt, specielt mad. Man klæder sig på, for at vise respekt for andre mennesker- ikke for sin egen skyld.

Man sørger for sine gæster og i VN er ”hvad der er mit, er dit” en udtalelse jeg har oplevet på egen krop. Sjældent har jeg mødt så åbne, og venlige mennesker i mit liv.

For mig, har det været en øjenåbner, at få æren af at bo i andet land, og fået lov til at lærer om et helt andet folkefærds kultur, med normer, værdier og hvad der ellers hører med.

Jeg har fået så utroligt mange gode oplevelser, og jeg vil i den grad sige, at jeg er vokset som menneske og som kommende pædagog. Hvilket der også var formålet med at rejse i første omgang!

Ind til nu har jeg længtes efter at komme hjem, men nu hvor det faktisk snart er en realitet eftersom min praktik snart er slut- skræmmer det mig.

Jeg er så taknemmelig for at jeg har mødt Betinna og Sarah, som der er kommet til at betyde utroligt meget for mig. Jeg har nydt at bo sammen med dem og Sonny, og jeg ved at jeg kommer til at savne at dele min hverdag med dem, ligeså snart jeg er hjemme i Danmark igen.

Alt i asien er anderledes end et liv i Danmark, både på godt om ondt. I Danmark føler jeg mig hjemme, men i Vietnam føler jeg mig velkommen. Jeg kommer til at savne den varme man føler overalt, som udlænding. En ting jeg syntes danskere kunne lære meget af, er at byde andre kulture velkommen og ikke mindst prøve at lærer af den. Jeg blev meget overrasket over hvor meget respekt vietnameserne har for andre kulturer, og hvor meget de gerne vil lære af dem, kun får at blive et bedre folkefærd end de allerede er!

Når alt kommer til alt, ved jeg at jeg sætter mine ben på dansk jord, som det samme menneske jeg var da jeg rejste. Jeg håber bare at jeg har lært af vietnamesernes venlighed, varme og respekt for andre mennesker. Jeg vil i hvert fald aldrig glemme alle de dejlige mennesker, der har været med til at give mig en oplevelse for livet!

I sidste ende ved jeg at det er min kæreste, som jeg skal takke for at jeg har fået den her oplevelse. Havde det ikke været for ham, havde jeg aldrig turde rejse. Inden jeg tog afsted, var jeg overbevidst om at jeg ikke behøvede at opleve verden. Men nu ved jeg, at det er en af de bedste følelser i verden at rejse, opleve, lærer af og dele utrolige oplevelser med andre mennesker.

Så TAK fordi du er et af de bedste mennesker jeg kender, og fordi du i sidste ende fik mig afsted.

Længere nede kan i se billeder, fra nogle af de bedste øjeblikke jeg har haft i Vietnam :-)

Backpackers hostel!

Ha long bay!

Ha long bay aka paradis!

Cu chi tunnels- Saigon 

Mine dejlige rommies <3

Saigon sky-deck!

Cykeltur ved mekong floden 

Monkey island 

Hostel-film-hygge med vores franske venner 

Sapa!

Sapa

Sapa

Motorbike tur i bjergene!

Sapa med Sonny! 

Workshop i Hoa thui tien 

Min lækre klasse <3

Da vores venner fra syd besøgte os i Hanoi :-)

Vietnams største kirke! 

Sarah og Jeg sammen med vores Vietnamesiske vejleder Ha

Workshop i Hoa Thuy Tien D. 11/10-2013

Sarah og jeg valgte at fremfører Abraham Maslows teori ”behovspyramiden”. Vi ville for det første gerne fremfører denne teori, da medarbejderne i børnehaven ikke kendte til den, og for det andet fordi at vi mener, at det er meget vigtigt man som pædagog i en børnehave ved hvilke behov børn har. Vi endte derfor ud med at fokusere på emnerne motivation, sociale kompetencer og livskvalitet.

Abraham Maslows teori handler om at opfylde menneskets behov, og efterfølgende motivere mennesket i de ting de gør. Da vi arbejder med børn, valgte vi at tage udgangspunkt i børns behov og altså ikke mennesket som helhed. Vi valgte at fokusere på de tre ovennævnte emner, fordi det er vigtigt at børn i børnehavealderen, bliver motiveret til at mestre sociale kompetencer, der er et afgørende led i behovspyramiden, der skal opfyldes før at barnet på længere sigt kan opnå livskvalitet.

Det var et krav at vores workshop skulle indeholde både teori og praksis.

Workshoppens forløb:

Jeg startede med at præsentere vores workshop, og efterfølgende give et kort resume om Abraham Maslow

Sarah præsenterede teorien

Jeg redegjorde for pædagogens rolle

Sarah præsenterede vores aktiviteter

Vi sluttede i fællesskab af med at afsløre vores diskussionsspørgsmål

Efter pausen var det tid til at få gennemgået teorien i praksis, vi havde derfor forberedt nogle lege vi mener der støtter op om teorien i praksis. Alle vores aktiviteter skulle kunne styrke børns sociale kompetencer og motoriske færdigheder.

Vi startede med to opvarmningslege ”Kædestafat” og ”krammefanger” som vi så pænt valgte at kalde den leg, der på dansk kendetegnes som ståtrold.

Vores opvarmningslege valgte vi, fordi at begge lege støtter op om barnets sociale kompetencer, da man i disse lege er nødsaget til at samarbejde og samtidig kommer børnene hinanden tæt ved.

Vi sluttede den praktiske del af med en stafet, der involverede flere forskellige motorisk udfordrende elementer for børn. Ud over at være motorisk udfordrende, er en stafet også en god og motiverende leg, til at få børn til at samarbejde.

Da vores aktiviteter var prøvet af i praksis med hjælp fra alle de fremmødte, valgte vi at afrunde vores workshop med diskussionspørgsmålet: Skal der være forskel på opdragelsen af drenge og piger?

Vores workshop gik over alt forventning og vi var begge meget imponerede, over hvor aktivt alle de fremmødte deltog i både vores aktiviteter og ikke mindst i diskussionspørgsmålet. Inden vi tilfredse kunne takke for den store opbakning, blev vi belønnet med fine blomster og gaver. 

Længere nede kan man se billeder fra workshoppen...

Workshop

En af de fremmødte

Og v i fik blomster og gaver 

Jeg præsenterer manden bag teorien

Sarah præsenterer vores teori

Opvarmningsleg

Opvarrmningsleg

Stafet

Stafet

stafet

Alle dem der deltog i vores aktiviteter

Sækkeløb

Sækkeløb

Nogle af børnehavens medarbejdere

Betinna, Sarah, Sonny og mig

. 

Halløj! :-)

I dag er det en uge siden jeg ankom til Vietnam, og i forgårs havde jeg min første dag i Hoa Thuy Tien børnehave, her i Hanoi.

Efter en lang rejse (godt og vel 17 timer) ankom jeg til det hus, jeg og 3 andre studerende skal bo i. Jeg var meget træt efter den lange tur, og ønskede mest af alt at sove.. Inden det kunne lade sig gøre, skulle jeg dog lige have styr på en masse praktiske ting, der skulle aftales med min udlejer, der desuden havde taget godt i mod mig i døren.

Da jeg havde fået sovet lidt oven på mit jetlag, skulle nærkvarteret udfordres. På nuværende tidspunkt havde jeg allerede lagt mærke til den meget kaotiske trafik. Gaderne i Hanoi er fyldt med motorbikes, der kører frem og tilbage mellem hinanden på begge sider af vejen! For en som mig (fra lille Danmark) virkede det som det rene selvmord at gå ud på gaden! :)
Allerede efter et par dage, vender man sig dog til trafikken, og jeg føler ikke længere det er med livet som indsats, når en gade skal krydses..

Jeg havde inden jeg rejste til Vietnam, hørt rygter om et meget smilende, hjælpsomt og venligt folkefærd. Og det må man sige vietnameserne lever op til! Allerede fra første dag i Hanoi følte jeg mig tryg, når jeg gik rundt i gaderne. Alle er venlige, og vil meget gerne hjælpe med hvad som helst, så hold endelig ikke igen med at spørger om hjælp til hvad som helst. Dog er mit indtryk, at ikke mange vietnamesere er gode til engelsk, men dette behøver ikke nødvendigvis være en hindring. Alt i alt, er livet som studerende i Vietnam ind til videre, meget godt :-)

HOA THUY TIEN KINDERGARDEN

Jeg skulle starte i børnehaven torsdag d.01 August, men allerede om tirsdagen var jeg til et møde med min vejleder og to andre lærerinder på en cafe. Vi snakkede frem og tilbage om diverse ting, og mit indtryk af dem var super positivt, så jeg glædede mig meget til det blev torsdag!

Og det blev torsdag... Jeg var meget spændt, men også en anelse nervøs. Da vi (jeg og min med studerende Sarah) ankom, blev på mødt af alle børnehavens børn, der havde lavet en form for optog til os. Ligeså havde børnene øver sig i at sige danske sætninger. F.esk blev der råbt "jeg elsker dig" til den store guldmedalje!

Efterfølgende blev vi af vores vejleder vist rundt i hele børnehaven, inden vi skulle til et møde med resten af lærerinderne. Her havde de sørget for kage, frugt og gaver til os. Man må sige vi fik en dejlig velkomst! Til mødet fik vi mulighed for at lære de andre en smule at kende og det var som sådan det. Mødet var utroligt hyggeligt, og som tidligere nævnt er viatnamserne et meget smilende folkefærd. Og jeg skal da lige love for, at Sarah og jeg havde ondt i kinderne af at smile da vi kom hjem igen :-)

Efter mødet, blev vi vist ind i vores klasser, og en masse smilende (lidt generte) unger, kom mig i møde. Det første der skulle ordnes i følge dem, var selvfølgelig at holde et festmåltid med slikkepinde og kager. (altså legetøjs mad) Børnene snakkede ivrigt til mig på vietnamesisk, og jeg måtte jo pænt forklare på engelsk, at jeg desværre ikke kan tale vietnamesisk. Men det stoppede dog ikke deres snakkeri, heldigvis. Efter to dage i børnehaven, har jeg på fornemmelsen, at sprogbarrieren kan blive et problem, i forhold til hvilke læringsmål jeg vælger at løse. Men på daglig basis, er jeg sikker på, at jeg helt sikkert kan skabe en relation til alle børn - uanset hvilket sprog de taler.

Jeg glæder mig til at se hvad det næste halve år, bringer af spændende udfordringer og så glæder jeg mig ikke mindst til at lære børnene bedre at kende.  

Håber i fik lidt ud af læsningen :-)